Hvordan kan du få gavn af familierådgivning?

18 November 2020 Silje Hansen
image

Der er ingen tvivl om, at det kan være udfordrende at være børnefamilie. Det er nærmest en af præmisserne, når man bliver forældre. Der er dog nogle udfordringer, som kan kræve lidt ekstra hjælp. Det gælder især, når man har et barn med autisme. 

Autisme er en diagnose, der betyder, at ens barn kan have brug for ekstra støtte. Der er selvfølgelig mange måder, autisme kan komme til udtryk på, men autisme kan gøre det sværere at kommunikere med omverdenen. Mange kan f.eks. kun opfatte det, der siges, og ikke al den kommunikation der kan være i kropssproget eller som er usagt. Dette er bare et eksempel på, hvordan autisme kan vise sig. 

Når man har et barn med autisme, er der ikke noget at sige til, at familierådgivning kan være guld værd. Lad os prøve at se på hvorfor. 

Hvordan kan man få gavn af familierådgivning? 

Med familierådgivning kan man få hjælp til at få det familieliv, man måske drømmer om. Man kan få flere redskaber til, hvordan autisme kan håndteres, og hvordan man håndterer det, at der måske er flere søskende i hjemmet. Generelt kan man også bare have brug for hjælp til, hvordan man griber hverdagen an, da et barn med autisme kan have brug for ekstra opmærksomhed.

Når ens barn får stillet en autismediagnose, kan det være noget af en mundfuld, da man kommer til at skulle indrette sit liv anderledes, end man sikkert havde forventet. Familierådgivning kan mere eller mindre hjælpe en på de parametre, hvor man har mest brug for hjælp. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der laves en god forventningsafstemning, før forløbet går i gang.

Generelt så kan man få familierådgivning i mange former og udgaver. Start derfor endelig med at undersøge de forskellige firmaer, der arbejder med det til hverdag.

More articles